Bliv ven med Høegs på facebook og få opdateringer om vores arrangementer og tilbud...klik HER

...vi har gratis trådløst internet

Forsiden Om Café Høegs

En kort forklaring....

Bygningen blev opført omkring 1896 som værtshus under navnet Café Figaro. I 1996 var det dog slut med værtshuset, da Christian Høeg åbnede Café Høeg's.

Opskriften var enkel. Caféstemning kombineret med god og billig mad - gerne i store mængder. Der findes vel ikke noget mere frustrerende end at betale for at gå fra bordet med en følelse af et stort hul lokaliseret i maveregionen?

Den 1. marts 2000 blev Café Høeg's overtaget af Martin Bidstrup. Bygningen havde haft et langt og rigt liv bag sig indtil da. (Ja, det tror vi da....man kan da ikke være over 100 år samtidig med et liv fattigt på oplevelser....?)

Menukortet bliver jævnligt udskiftet og der eksperimenteres med mange forskellige typer mad. Det er selvfølgelig en balancegang mellem "rigtig" café mad, som burgere, sandwiches, pasta og wok og mere traditionel restaurantmad på tavlen.

Vi er ved at revne af stolthed over vores øl- og drinkskort. Du kan til enhver tid finde over 20 forskellige typer øl hos os - og vores drinkskort tæller pt. 25 forskellige drinks og cocktails...hvis du ikke finder det du ønsker kan vores flinke og søde tjenere lave de fleste drinks.

Hvis du ikke lige er til øl og drinks, har vi selvfølgelig også et udvalg af kaffe, som vil få selv den mest fanatiske kaffeelsker til at føle sig hjemme. Dette udelukker bestemt ikke andre varme drikke, som te og chokolade....mmhhhh....

Stemningen hvori det hele bliver serveret og nydt, er også noget som vi går op i - så derfor giver vi "upcoming" kunstere mulighed for at udstille deres værker, hvilket betyder at man som regel vil kunne finde nyt og spændende kunst på væggene hos Café Høeg´s.

Nu er en kort historie ved at udvikle sig til en "mindre kort", så derfor vil vi slutte af med at sige følgende:

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Københavns bedste café!